Dykkerberedskabet er en del af det daglige brandberedskab og redningsdykkerne er brandfolk, som har taget erhvervs- og redningsdykkeruddannelse.
Dykkerberedskabet er oprindeligt etableret efter en druknings ulykke i Helsingør Havn 1996, hvor fire personer mistede livet.
Se video om dykkerberedskabet på YouTube
Helsingør kommunes Beredskab har et redningsdykker beredskab som består af to dykker og to dykkerassistenter på døgnvagt alle årets dage.
På brandstationen i Helsingør er der stationeret en redningsbåd som også er en del af redningsdykker materiellet. Båden bliver betjent af uddannet bådfører som ligeledes er en del af brandberedskabet.
For at kunne opretholde rutine og færdigheder som redningsdykker er der afsat 20 øvelser om året til redningsdykkerholdet.
Disse øvelser bliver afholdt i lokal området i Helsingør Kommune, og det er med til at give redningsdykkerne et overblik over Kommunens forskellige objekter. Kyststrækningen rundt om Helsingør er selvfølgelig af de områder vi gør brug af, men derudover så bliver der også dykket i diverse skovsøer og andre lignende objekter.
Den enkelte redningsdykker gennemgår et årligt lægetjek, som er et lovkrav fra Søfartsstyrelsen.
Hele opbygningen af redningsdykker enheden er godkendt af Søfartsstyrelsen som er myndighed på området.