Reglerne om driftsmæssige foranstaltninger

Følgende bygninger og lokaler er omfattet af reglerne om driftsmæssige foranstaltninger:

  • Hoteller og andre lignende steder med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser
  • Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser
  • Forsamlingslokaleafsnit til flere end 50 personer
  • Undervisningsafsnit til flere end 150 personer
  • Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende
  • Butikker til flere end 150 personer
  • Feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning

Reglerne om, at der skal udføres brandværnsforanstaltninger er fastsat i: Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker.